Krokodiller og andre vilde dyr

Her i weekenden har jeg været på udflugt. Adventure Clubben her på skolen havde arrangeret en udflugt til Sunderban Tiger Reserve omkring 100 km syd for Calcutta, midt i Ganges flodens delta. Alle de forskellige facts om kvadratkilometer og mængden af øer kan jeg selvfølgelig ikke huske, men jeg kan huske, at det er et kæmpe stort område, og at der er ca. 256 tigre der, plus minus et par stykker. En enkelt sagde også, at der i gennemsnit bliver spist otte mennesker om året af tigrene - med andre ord er de ganske menneskeædende.

Det hele startede, som det burde - bussen var halvanden time forsinket på grund af regn, så vi kom først afsted kl kvart over tre om eftermiddagen. Men, men, men... Kære Line søster, og alle andre, som har sagt, at de ikke tror på, at køerne er midt i det hele i Calcutta; Jeg fandt en lille ko kalv midt på gaden, som jeg da selvfølgelig skulle have et billede af:

Op i bussen kom vi, og den fik HT busser til at se ud som en luksus bus. Vi skulle køre i bussen i ca. 4 timer, og der var naturligvis ikke noget toilet eller sådan noget. Aircon var der heller ikke noget af, så der blev hurtigt utrolig varmt, når vi holdt stille og vinden ikke kom ind i bussen - hvilket skete i det meste af halvanden time gennem Calcuttas trafikkerede gader.

Efter ca. tre en halv times kørsel kommer der en høj lyd fra bagenden af bussen, og der lugter utrolig forkert. Ind til siden kører vi midt ude på landet, og det viser sig, at det ene dæk er punkteret. Vi kører ca. 200 meter frem og kommer ind i en lille bitte bitte landsby, hvor man kan købe tchai (indisk te - det med masser af sukker, mælk og krydderier) og noget mad af tvivlsom karakter. Der står vi til stor morskab og underholdning for de lokale, der bare glor og glor og glor. En ting har jeg da opdaget hernede, og det er, at inderne ikke har samme fornemmelse af privatlivets fred, som vi har. De kan stå helt op og ned af en og stirre, uden på nogen måde at virke som om de er forstyrrende.

Ind i bussen kom vi igen, og så kørte vi en halv times tid, og så var vi ved båden. En af den slags både, der ikke har en autoriseret landgangsbro, men derimod en planke og to indere, der holder en pind, man kan støtte sig til, mens man går over. Pladsen var træng, og toilettet var.. Nå ja, men i det mindste var der da et sted man kunne komme af med sit vand. Vi fik noget mad, og så sad vi ellers på den båd i tre timer indtil vi kom til vores hotel. Hotel og hotel... Der var en seng, en bruser og et toilet, der ikke kunne skylle ud, men i det mindste var der en propel i loftet.

Fra venstre: Mette, Mika og Kamilla. Mette er her sammen med sin kæreste Thomas, og de er mine naboer. Jeg skal ud at rejse med dem her om en uges tid til Rajasthan. Kamilla er fra Norge og er alle tiders.

Næste morgen kl 7 var der mødetid ved båden. Vi var der stort set alle sammen til tiden, og 7.15 kunne vi sejle fra kaj og fortsætte ud i den store verden. Og sikke en  verden det var i dagslys. Dagen før havde det været smukt i månelys, men vi kunne jo ingenting se. I solskin kunne vi for alvor se vandet, øerne, træerne og fuglene.

Det meste af dagen sad vi på båden, og gjorde kun holdt ind til udsigtsposter, hvor man kunne være heldig at se en tiger. Ikke noget med at gå inde i junglen eller noget, nej, her var vi for alvor beskyttet af hegn. Desværre så vi ikke nogen tiger, men vi så fodspor efter en ved flodbredden, og vi så en stor fugl, der efterfølgende viste sig nok at være den store sjælden "adjudant-stork". Så mor - nu har jeg slået op i en bog for at se hvad det var for en fugl; håber du er stolt af mig...

Ved et af stoppestederne peger en af besætningsmedlemmerne på båden pludselig ud i vandet og siger på sit gebrokne engelsk: Croco, croco. Og sørme så. Ude i vandet, vel 200 meter fra os ligger der et objekt, som kunne være en træstamme. Bare med en undtagelse - den bevæger sig tværs over vandet, modsat strømmen. 

Det var en smuk tur, det vil jeg sige. Det var herligt at komme væk fra Calcuttas larm, os og affald. Herligt at sidde på båden og bare kigge ud over et flot landskab og være væk fra den virkelige verden.

Selvfølgelig var hjemturen også kaotisk - det er jo Indien det her.

Vores bus var forsinket, da vi skulle hjem og efter 300 meter skal vi sørme ud at kigge på dækkene igen. Dog er vi ikke punkteret, men mangler bare luft. Det tager alligevel en halv times tid at få klaret bussen, og så går hjemturen. Tisse pauser var der ingen af, så det måtte blive klaret ved en benzin pause bag et skur. Tror nok jeg bliver en habil by tisser, når jeg kommer hjem. Men det der mygstik plager mig nu stadig.