Vi var ude at ride på kameler. Og jeg elsker kameler. Elsker dem simpelthen. De her verdens fedeste underlæbe - når de går bævrer den i takt med dens trin... blævr, blævr, blævr. Det eneste, der mangler er bare en lille spytklat, der hænger ud af mundvigen, så ville billedet være komplet. Det dyr er simpelthen fantastisk. Den er ligeglad med at stå i den brændende sol i 40 grader derude i ørkenen; den kigger bare dovent på dig.
Men vi var ude at ride på sådan en. Og der er en grund til at den hedder ørkenens skib... Selvom jeg nu nok ville kalde den Titanic. Det er en prøvelse, når den rejser sig op - hele verden gynger, og man er ikke langt fra at falde ned hvis man et øjeblik glemmer at holde med arme og ben. Det var utrolig sjovt at prøve, og da vi først havde prøvet det en gang, så skulle vi da igen. Senere på turen tog vi en tur ud i ørkenen for at se solnedgangen, men det er et indlæg for sig selv.
Det her billede er i hvert fald dedikeret til min søster - du kan få en kopi til at hænge ud til toilettet.... Det er et godt billede... Hvor jeg æææææælsker kameler.
2 kommentarer:
Hvor smukt, en hel håndfuld røve dedikeret til mig :) Jeg er både rørt og beæret. Synes selvfølgelig, at det er et helt fantastisk billede. Mon de ville blive sure over at blive taget lidt på røven? Bare sådan et lille nap, som når man står ved bardisken...
Det lyder fedt at ride på kamel. Må prøve det en dag.
Knus Line
At ride på kamel bliver kun toppet af at ride på en løbende kamel. Føj, det er altså ikke et elegant dyr. Men den historie kommer senere
Send en kommentar