Som fortalt tidligere, så fik vi redet lidt mere på kameler end bare lige en enkelt gang. Faktisk fik vi set solnedgangen over ørkenen også. Første gang vi red var det jo bare lige 5 minutter - anden gang ude i ørkenen var det vel en times tid alt i alt, hvis ikke lidt mere.
Mettes kamel fører var 5 år gammel og kunne stå på sadlen bag hende og holde hende på skuldrene mens kamelen gik - tror hun syntes det var en lige lovlig ung kamel fører, og det kan jeg sådan set godt forstå. Thomas' fører var ikke meget ældre, mens min påstod han var 17, selvom han nu stadig havde overgangsstemme og ikke så ud til at være 17.
Nå, men vores kamelfører sad bag på kamelen i modsætning til de andres - med det resultat, at vi fik rig mulighed til at galopere på kamelen. Og lad mig gøre det HELT klart - det er ikke en synderlig rar fornemmelse. Og det er pænt hårdt for inderlårene; der er sgu langt ned fra sådan et dyr, så jeg skulle ikke falde af.
Når det kommer til viden om elefanter er det jo en hel anden sag. Alle har i skolen lært, at der er to slags elefanter - den afrikanske og den indiske. Forskellen er størrelsen på deres ører, og den indiske har de mindste ører. Det kan godt være, at der er andre forskelle, men det er lige den forskel, som har bidt sig fast i min hukommelse. Det er jo utroligt, hvad der gemmer sig derinde i den hjerne. Forskellen på elefanters ører, og George Michael tekster... Hvilken alsidighed - grænsende til det ligegyldige. Beviset for phytagoras er i hvert fald ikke derinde.
Nå, det var elefanter og ikke hukommelse jeg skulle fortælle om. Selvom man jo siger, at elefanter har god hukommelse.
Vi kom til at ride på elefanter i Jaipur - og selvom det kun var i 15 minutter, så var det er oplevelse uden lige. Hvis man synes der er langt ned fra en kamel, så er der overdrevet langt ned fra en elefant. Og den er endnu mere vild, når den rejser sig op. Der gælder det altså om at holde fast!
Vi red ned gennem gaderne, mellem busser, biler og cyklister, og for en gangs skyld følte jeg, at jeg ikke var i fare i trafikken - der er ikke mange, der tør køre ind i en stor elefant.
Det var ret vildt at sidde deroppe og trone og mærke sådan et stort dyr gå. Og sådan en oplevelse kan man altså ikke lige få i Zoologisk Have - selvom det kunne være fedt, hvis man kunne.
Efter vores tur fortalte vores guide os, at der for nogle år siden havde været et tilfælde med en elefant, der var gået amok mellem turister og desværre havde slået et par stykker ihjel. Det skyldtes, at elefanten var blevet irriteret på en guide, der brugte en fløjte, og fordi den stakkels elefant havde reddet med turister hele dagen var den blevet træt og irritabel. Efterfølgende er der blevet lovgivet om, hvor meget elefanter må arbejde om dagen, og så vidt jeg husker må de kun gå tre ture med turister om dagen for at minimere deres frustration over at skulle lægge og rejse sig hele tiden. I øvrigt en bevægelse som ikke ser særlig behagelig ud. Men jeg aner ikke, hvordan elefanter sover, og hvis de lægger sig ned for at sove, så skal de alligevel ned på vommen... Nå, sidespring, men min pointe var bare, at jeg håber det at rejse og lægge sig ned ikke er alt for ubehageligt for elefanten, for det ser ikke rart ud.
Og ja, det er elefant lort, der ligger lige der ved siden af mig. Og I kan tro, at jeg var bange for 2 ting her: at træde i en, og at blive trådt over fusserne af dyret...
2 kommentarer:
Det lyder fandeme sejt! Store dyr er en meget speciel fornemmelse ... nu mangler du kun at kæle med en tiger eller hvordan? :-)
Hvad står en rupee så i for tiden ... bare lige til en sammenligning hvis nu!! :-) :-)
Send en kommentar