Se mig, mor.....SE MIG!!!

Jeg har aldrig i mit liv set så mange forter, som jeg har set i Rajasthan. Hver eneste middelmådige by har jo et fort, der får Hammershus til at ligne et dukkehus. Men man kan jo godt  forstå dem, når nu de engang jævnligt blev plyndret af mongolerne på deres mongolheste. Og historien går, at mongolerne (og alle de andre røvere - gad vide om Kasper, Jesper og Jonathan også lige var forbi...) ikke ville styre landet, de ville bare have fat i rigdommene. Og hvis det nu er sandt, så ville jeg også gemme mig bag tykke røde sandstensmure og kaste med rådne æbler indtil røverne forsvandt.

Nå, egentlig er det jo ikke fortene, der har interesse i den her historie. Det ville undre mange, hvis det var. Nej, historien er, at på de der fort er der mange bondefangere, som vil sælge turisterne alt for træelefanter til smykker, og som så i øvrigt kræver penge, hvis man stiller sig op og fotograferer dem.

På et af de besøgte forts var der så en slangetæmmer. Yeps, sådan en med turban, fløjte og en kurv med tilhørende kobra slange. Og ham her var temmelig insisterende på, at vi da lige skulle komme over og fløjte en melodi for den fine slange... 

Thomas var fit for fight, men jeg skulle liiiiiige tage mig lidt sammen. Resultatet blev, at han fløjtede først, og da jeg så, at han jo ikke blev bidt eller noget, så tænkte jeg, at så kan jeg fandme også gøre det. Hop hop, mig over til tæppe og fløjte. 

Og nu vil jeg for at berolige den stakkels læser - nok mest mine forældre - at slangerne desværre (ikke desværre for mig, men desværre for slangerne) bliver udsat for dyreplageri, idet de får hevet deres hugtænder ud, når de skal bruges af slangetæmmerne. Det betyder reelt, at kobra slangerne her ikke er mere farlige end den danske snog. Men det kan man jo ikke se på dem, og derfor ser det her stunt dejlig farligt ud. 

Fascinerende er det dog, at slangerne står i den der hug-position, når låget bliver fjernet fra æsken og musikken spiller. Hvorfor de lige reagerer sådan på musikken ved jeg ikke, men de virker i hvert fald hypnotiserede.

Vi så en hel del slangetæmmere, men når man tænkte på deres manglende tænder, så virkede bedriften jo ikke helt så overvældende. Jeg blev dog godt gammeldags imponeret en dag vi kørte ind til en restaurant midt ud i ørkenen (hvor alle souviniers koster ca. 10 gange så meget som i byerne og maden er dårlig - tilgengæld er den dyr....!), og hvor vi så to børn i tiårsalderen stå med en meget stor slange om halsen. Vi spurgte vores chauffør, hvad det var for en slange. Han kiggede ud af viduet og på børnene og svarede så i det roligste toneleje, jeg nogensinde har hørt:

"Det der? Det er en python slange". 

"Ahm....", sagde jeg. "Er det ikke slanger der lever af at kvæle deres ofre og så spise dem bagefter?".

"Jo, jo", svarede han.

Lige der var jeg glad for at jeg sad bag glasruder og kiggede ud på den farlige verden og ikke skulle spille musik for den slange... Indien er altså et vildt land... Nå ja.. haha... vildt... Ok, det er et land, der byder på overraskelser hver eneste dag. Og nogle gange lidt flere og større overraskelser end jeg lige er klar til.