Diwali

Indere har jo ligesom også helligdage. I ugen før efterårsferien i DK, hvor jeg jo var i Rajasthan, fejrede de Durga Puja - noget med en mange-armet dame, der rækker tunge.

I sidste uge var det så Diwali. Hvad historien er, har jeg ingen anelse om, men det er nok noget med en gud, der tager ud og lammetæver indernes fjender. Eller også er det noget andet. I hvert fald mener jeg, at de kaldte Diwali for noget i retning i af lysets fest. Og det var der noget om.

Vores ellers utrolig kedelige kantine var pyntet op som om det var nytår, og der var hængt lyskæder op over det hele - jeg blev endda tilbudt en lyskæde til altanen, der kunne blinke i alverdens farver i alverdens mønstre. Desværre havde jeg ikke en ledig stikkontakt, så jeg kunne virkelig desværre ikke have den hængende. Ih altså.

Om tirsdagen i sidste uge var det så officel Diwali med middag i den pyntede kantine og bøn og pletter i hovedet og fyrværkeri og alt muligt andet. Og middagen var helt fantastisk. For en gangs skyld viste de her indermænd i kantinen, at de faktisk kan lave lækker mad. Hvorfor pokker de ikke har lavet det i de sidste to måneder ved jeg ikke, men nu hvor jeg ved de kan, bliver jeg skuffet hver gang jeg kommer ned i kantinen og ser, at det er det samme knald vi skal have igen igen.

Der var som sagt også bøn, og efterfølgende blev der uddelt pletter i panden. Og det skulle jeg da også lige have:

Amalie og jeg med fine lyserøde pletter.

Om lørdagen blev der så holdt en mere officiel fest på skolen, hvor alle var klædt ud i traditionelt indertøj - damerne i saree og herrene i noget kjortel værk. Og hvor var vi fine! Jeg havde købt en silke saree i Rajasthan, og den skulle luftes. Men hvor er det svært at binde sådan 6m stof rundt om livet og overkroppen, så det ser fint ud. Det er en hel kunst at kunne gør det ordentligt, så man ikke falder over den, så man ser de fine mønstre, og så den ikke ryger af i tide og utide. Jeg havde fået en folder i forretningen, hvor jeg købte den, så jeg gav mig frejdigt i kast med det. Efter et kvarter måtte jeg kalde på nabo Mette og få hende til at hjælpe mig - det er påkrævet at bruge 3 hænder for at binde det stykke stof... Måske det er derfor de altid bor så mange sammen

Men resultatet var helt fantastisk. Alle udvekslingsstudenterne var fint klædt på, og inderne var ganske bedårende. Og naturligvis fik jeg taget et par billeder. Her er jeg sammen med Alexe, som er fra Frankrig.

Og det her skal I heller ikke snydes for. For hvor tit finder man lige sig selv ved siden af en turban mand med en rose i hånden? Navnet er Jappi - eller det er det jo ikke, men jeg har givet op overfor nogle af de indiske navne, så forkortelser er at foretrække. Og jeg skal også lige blære mig med, at jeg nu har fundet ud af, hvordan man vender billederne her på bloggen.. Jeg er helt stolt af mig selv!