Så er der gået en hel dag, og der er kommet lidt flere oplevelser til siden her i eftermiddags. I tænker nok, hvad er det der med brysterne.... Og ja, det gjorde jeg også. Her i dag var vi ude at opleve nabolaget, da nogle fattige børn kommer op til os for at tigge nogle penge. Jeg har læst, at man skal ignorere det, for ellers har man alle Delhis børn på nakken for at tigge. Så jeg kørte "stir stift lige ud i luften" stilen og håbede på, at de forsvandt. Og pludselig er der så en af ungerne, der prikker mig på det ene bryst fra siden. Nå, tænkte jeg - han ramte nok forkert. Men to minutter senere gør ungen det sgu igen. Og så hakkede spætten sgu - jeg tog fat i ham, frem kom pegefingeren og det universelle NO blev brugt - jeg skal sørme ikke have 6 årige knægte til at tage mig på brysterne... Næ, nej, sådan spiller mit klaver ikke. Knægten forstod beskeden og forsvandt, men det var noget af en oplevelse sådan at blive prikket på brysterne.
Ellers er nabolaget ok - der er selvfølgelig herreløse hunde og gadesælgere, men slet ikke så slemt, som jeg havde forestillet mig. Vi bor heller ikke helt centralt, så det kan måske være derfor. Og selvfølgelig bliver vi kigget lidt på, men det kan vel ikke være anderledes - tror vi alt i alt er stødt på 10 andre hvide mennesker her i dag. Men når de kigger sådan overvejer man da lige, om der har sneget sig en bussemand ud af næsen, eller om der pludselig er kommet en giga bums midt på næsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar